Huset er ideelt placeret med kort afstand til både strand, havn og bymidte. Alle værelserne og badeværelset er nyistandsatte og indrettet med bord og stole. Der er en stor terrasse og have med havemøbler, hvor man kan nyde udsigten over vandet, tage sol og grille.
Vi kan tilbyde jer to store værelser med dobbeltsenge samt et værelse med to enkeltsenge. Der er ligeledes mulighed for en ekstra opredning på værelserne med dobbeltsenge. Værelserne er med sengelinned og håndklæder.
Der er egen indgang samt en entré, hvor der er et køleskab, kaffemaskine, elkedel og service. Der er kaffe og te til fri afbenyttelse.
Der findes diverse spil, film, bøger osv. Der er desuden trådløst Internet.